Altid frejdig når du går melodi


Baggrunden for 'Altid frejdig, når du går' Christian Richardts 'Væbnersang' havde sin spæde begyndelse som en del af et eventyrstykke. Den har imidlertid vundet stor popularitet som aftensang og fik ligeledes en afgørende betydning for danske modstandsfolk under den tyske besættelse. Weyse komponerede oprindeligt sin melodi til Ingemanns 'Dagen går med raske fjed', men den harmonerer bemærkelsesværdigt vel med stemningen i dette digt.

Christian Richardt fandt inspiration i 'Tornerose'-eventyret, da han forfattede sit eget eventyrspil af samme navn. Dette digt blev udgivet i samlingen 'Texter og Toner' under navnet 'Væbnersang'. En væbner fungerede i middelalderen som ridderens fornemme ledsager. I eventyrspillet fremføres sangen, idet ridderen forgæves forsøger at forcere den skrækindjagende tjørnehæk med sit sværd.

Først når han med tillid anslår harpens strenge, lykkes det ham. På vej over vindebroen mod slottet proklamerer han: "Nu vil jeg stemme op den lille Vise Min Fader lærte mig, da jeg blev Væbner. " Efterfølgende synger ridderen Altid frejdig, når du går, hvorefter han skridter ind i fæstningen og ophæver den forbandelse, der hviler over den. Digtet har vundet udbredt anerkendelse og anvendelse inden for spejderbevægelser og ungdomsorganisationer, hyppigt som aftensalme.

Det antages, at det er herfra, den har fundet vej til Salmebogen. Altid frejdig, når du går 1. Vær altid modig, når du færdes ad stier, som Gud godkender, selv hvis din destination nås først ved livets afslutning! Frygt aldrig mørkets herredømme, thi stjernerne vil skinne! Med et Fadervor som pagt skal du ej nogensinde bæve!

Stræb for alt, hvad dig er dyrebart, og fald, om det er påkrævet! Så er tilværelsen ikke så møjsommelig, og døden ej heller. Under den tyske besættelsestid opnåede sangen afgørende vægt for adskillige modstandsfolk og optræder i mange afskedsbreve fra disse, forud for fuldbyrdelsen af dødsdomme. Desuden blev den fremført i Ryvangen ved jordfæstelsen af en stor mængde frihedskæmpere i efterkrigstiden.

Selv i nutiden anvendes den af mange ved begravelsesceremonier. Visse individer forholder sig dog skeptisk til sangen. De anser den for uegnet i en salmebog grundet dens - ifølge deres opfattelse - svulstige og overfladiske fremstilling af døden, hvilket står i skarp kontrast til eksempelvis Grundtvigs linjer: "At sige verden ret farvel i livets gry og livets kvæld er lige tungt at nemme".

Ordforståelse 1. Ingemann fremsendte teksterne til Weyse og udtrykte sin taknemmelighed for melodierne. Hertil replicerede Weyse galant, at "sådanne smukke digte komponerer sig selv. Ergo er det spørgsmålet, om det er mig, der har komponeret dem. " Weyse Især denne melodi af Weyse udfolder sig med en naturlighed og ubesværethed, der er enestående blandt vores salmemelodier: den rolige, nedadgående bevægelse i første strofelinje, der fører til en modulation i slutningen af den anden.

Indtil dette punkt udelukkende trinvis bevægelse. De to kvartspring i den tredje. En aldeles mesterlig melodi. Den har fuldstændigt erstattet Peter Heises melodi, som oprindeligt blev skrevet til Richardts digt. Fakta vedrørende 'Altid frejdig, når du går' Nr.