Bestyrelse forening

Ny registrering af reelle ejere - Næsten alle virksomhedsformer skal nu oplyse om deres ultimative ejere. Diskussionen om grænserne for bestyrelsens ansvar i foreninger er ofte fremme. Hvis en selvejende institution er lovmæssigt oprettet, følger det af dansk ret, at selvstændige juridiske enheder, såsom anpartsselskaber (ApS), opererer som separate juridiske personer.

Det er ligeledes et princip i dansk lovgivning, at hæftelsen er begrænset til disse enheder. Konsekvensen heraf er, at en kreditor ikke kan forvente, at bestyrelsen eller andre enkeltpersoner personligt hæfter for gæld. Dog kan et bestyrelsesmedlem påtage sig et personligt ansvar for gæld, uanset dens art, hvis der er indgået en specifik aftale herom. Traditionelt kræves der betydelige omstændigheder for, at der opstår et brud på den begrænsede hæftelse, hvilket ville medføre, at bestyrelsen personligt hæfter for gæld.

Almindelige, selv fejlagtige, beslutninger medfører ikke i sig selv et personligt ansvar. Et illustrativt eksempel herpå er den nye højesteretsafgørelse, der følger. I denne afgørelse blev der ikke fundet ansvar hos en bestyrelse, der var bekendt med, at foreningen muligvis ikke ville kunne dække eventuelle sagsomkostninger, hvis de tabte en retssag, hvilket de gjorde. Den vindende parts advokat anlagde sag mod to bestyrelsesmedlemmer med påstanden om, at de personligt skulle betale sagsomkostningerne, idet det blev anset for uagtsomt at indlede en retssag og derefter anke den, velvidende at de ikke ville kunne dække omkostningerne ved et eventuelt nederlag.

Højesteret traf afgørelsen og fastslog, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke havde handlet forkert, da de udelukkende fulgte deres advokats rådgivning. Dommen gengives her, som den er publiceret i Danske Advokaters inkassoskrift. Sagsomkostninger - Formand og bestyrelsesmedlem i grundejerforening, der tabte en civil sag og ikke kunne dække sagsomkostninger til modparten, blev ikke erstatningsansvarlige.

Grundejerforeningen G tabte en sag anlagt mod kommunen K ved byretten og landsretten og blev pålagt at betale sagsomkostninger til K. Da G undlod at betale, anlagde K sag mod G's formand A og et bestyrelsesmedlem B med krav om erstatning. Byretten og landsretten frikendte A og B for betaling af omkostningerne ved byretten, men idømte dem til betaling af sagsomkostningerne i landsretten.

Højesteret udtalte, at et bestyrelsesmedlem i en grundejerforening kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig handling, der forårsager tab, og som kan tilregnes personen som forsætlig eller uagtsom. Hvis en bestyrelse, der ikke opererer som en professionel enhed, træffer beslutninger baseret på et rimeligt grundlag, vil fejlagtige vurderinger som udgangspunkt ikke medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmerne.

G's advokat havde anbefalet at anke byrettens dom og havde indikeret en overvejende sandsynlighed for at vinde sagen i anken, ligesom han havde påpeget, at omkostningsafgørelsen var i strid med gældende praksis. A og B kunne ved beslutningen om anke forvente, at G ikke ville kunne dække sagsomkostningerne, hvis byrettens dom blev stadfæstet, og foreningen blev pålagt at betale yderligere sagsomkostninger for landsretten, hvilket også skete.

Højesteret fandt imidlertid, at de uanset dette ikke handlede ansvarspådragende ved på vegne af G at beslutte at anke som anbefalet af advokaten. De havde heller ikke efter iværksættelsen af anken handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre, at G kunne betale sagsomkostninger til modparterne. A og B blev derfor frifundet. Landsretten var nået til et andet resultat.