Betændelse i hjertemusklen

Årsagentil tilstanden kan være en infektion eller en autoimmun reaktion, men i enkelte tilfælde er årsagen uklar. Ofte er tilstanden ikke farlig. I de fleste situationer er der ingen eller kun milde symptomer, såsom lette smerter i brystet, en let hjertebanken og åndenød. I alvorligere tilfælde kan der forekomme rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt.

Myokarditis er en betændelsesreaktion, der rammer hjertets muskulatur, og i svære tilfælde sænkes pumpefunktionen. Tilstanden kan opstå efter en mikroorganismisk infektion - bakterier, vira eller svampe - eller som et autoimmun fænomen, hvor kropens eget immunsystem angriber hjertemusklen, eller med ukendelig årsag, idiopatisk.

Infektionen i hjertemusklen sker, når et mikroorganismem fra en anden infektion spredes gennem blodstrømmen og danner sig i hjertet. Virale infektioner udgør den dominerende årsag, især mave‑tarmsvira; køns‑ og AIDS‑relaterede tilstande øger risikoen for bakteriel myokarditis efter difteri eller borrelia‑infektion. Sygdommen kan også sprede sig fra en betændelse i perikardiet. Myokarditis er sjældent livstruende, men kan føre til alvorlige hjertesygdomme, herunder hjertetpumpe‑svigt.

Typiske symptomer omfatter lette brystsmerter, milde hjertebanken og åndedys, mens mange mennesker aldrig mærker, at de har haft sygdommen. I alvorlige tilfælde kan symptomerne manifestere sig som rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt. Laboratoriet kan påvise øgede hjerteenzymer, som indikerer vævsskade, og ved viral myokarditis kan virus identificeres i blodet efter en periode.

Et EKG viser ofte lette rytmeforstyrrelser, mens røntgen af brystet kan afsløre en let forstørrelse af hjertet. Ekkocardiografi kan vurdere pumpningskapaciteten og tegn på fremtidig hjertesvigt. Hvis sygdommen er alvorlig, kan en hjertbiopsi være nødvendig. Behandlingen varierer: ofte kræves der ingen terapi, da symptomerne er milde, men ved mere alvorlige tilstande med rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt er indlæggelse på en specialiseret afdeling på et større landsdelssygehus nødvendig.

Autoimmun myokarditis kan kræve immunsuppressiv terapi. Forløbet er normalt gunstigt, med fuld bedring, men hvis hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser udvikles, er prognosen mindre gunstig. I enkelte tilfælde kan der efter 6‑12 måneder opstå en tilstand, hvor hjertemuskulaturen udvider sig, så kaldes det "slapt hjerte", som forhindrer ordentlig pumpning; i sådanne situationer kan hjertetransplantation være den eneste livreddende løsning.