Dan turell digte gennem byen

Dan Turèll afsluttede sin gymnasiale uddannelse ved Akademisk Studenterkursus, og særligt i værket Vangede Billeder giver han udtryk for sin kritik af det borgerligt-konservative styre i Gentofte, mens han samtidig skildrer det kommunistisk prægede og socialdemokratiske miljø i Vangede, men også andre steder i hans forfatterskab afspejles disse politiske strømninger, såsom i Onkel Danny Fortæller, hvor han med levende detaljer gengiver venstreorienterede aktiviteter fra sine unge år, en periode hvor Turèlls politiske synspunkter ikke lod sig indfange af de traditionelle ideologiske skel, men i stedet bevægede sig frit på tværs af de etablerede grænser.

Hans erhvervsmæssige baggrund var yderst alsidig, idet han gennem årene varetog en lang række forskellige beskæftigelser, heriblandt mælkemand, flyttemand, sælger, postbud, journalist, narkohandler, anlægsarbejder, discjockey, vinduespudser og korrekturlæser, men det var som jazzanmelder, at han først gjorde sig bemærket som skribent, og i begyndelsen af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole, hvor de tilrettelagde et kursus i science fiction-litteratur.

Turèlls fascination af storbyens puls, dens kaotiske liv og ikke mindst de utallige små fortællinger, der udfolder sig i dens gader, gennemsyrer store dele af hans litterære produktion, hvor især Vesterbro fremstår som et både forherliget og mytologiseret univers, mens kærligheden til kvinder og den erotiske dimension af tilværelsen udgør centrale temaer i hans poesi og prosa.

Hans værker præges ofte af selvbiografiske træk eller en bevidst iscenesættelse af forfatteren selv, og her deler han åndelige og tematiske ligheder med de amerikanske beats som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs, idet elementer som jazzmusik, storbyens anonyme liv, narkotika og zen-buddhistiske tanker gennemsyrer hans tekster, ligesom han med et skarpt blik for det æstetiske i nedbrydning og dekadence udforsker disse motiver særligt indgående i sin serie af kriminalromaner.

I sine tidlige år som forfatter stod han selv for udgivelsen af en del af sit materiale, og hans produktivitet var bemærkelsesværdig høj, ligesom han var yderst opmærksom på sit offentlige image, hvilket blandt andet kom til udtryk gennem hans karakteristiske brug af sort neglelak som en del af sin personlige stil, og hans brede interesser strakte sig desuden til både Anders And-universet og vampyrmytologien, hvilket resulterede i fagbogen Alverdens vampyrer samt et æresmedlemskab af Dansk Vampyr Selskab.

Det var dog først med Vangede Billeder i 1975, at han opnåede sit store litterære gennembrud, hvorefter han blev en eftertragtet underholder, der optrådte med oplæsninger af egne tekster, enten solo eller akkompagneret af musik, og efter hans død er store dele af hans forfatterskab blevet genudgivet, herunder hele hans digtproduktion, der er samlet i to omfattende bind, mens hans gravsten, udført af Barry Lereng Wilmont, nu indgår som en del af udstillingen i Nationalmuseets forhal, hvor den oprindeligt blev afsløret ved en ceremoni året efter hans død, og hvor den erstattede den tidligere pris, der bestod af et rejselegat samt et af Turèlls karakteristiske, håndbundne slips.

En af hans mest markante litterære bedrifter er den såkaldte Mord-serie, der omfatter tolv selvstændige kriminalromaner, skrevet i perioden fra 1981 til 1993, og som kan læses i vilkårlig orden, idet de ikke er struktureret som en føljeton, men hvor både miljøbeskrivelser og personkarakteristikker udvikler sig løbende, hvilket gør det oplagt at følge serien kronologisk for at opleve denne progression.

Handlingen udspiller sig primært på Vesterbro i København, der i Turèlls fiktive univers fungerer som kulisse for et langt større antal kriminelle handlinger, end området reelt har været vidne til, og her tager forfatteren sig også visse geografiske friheder, således at gader som Saxogade og Absalonsgade er placeret anderledes end i virkeligheden.

Serien centrerer sig om en navnløs freelancejournalist, der skriver for den fiktive avis Bladet, og sammen med faste bifigurer som politiinspektør Ehlers og forskellige kollegaer fra pressen bliver hovedpersonen i hver roman inddraget i en ny mordgåde, og Turèlls yndlingsferiemål, øen Malta, tjente som inspirationskilde til seriens tredje bind, der indbragte ham Poe-klubbens hæderspris "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1983, mens to af seriens bøger senere er blevet filmatiseret.