Dan turell gennem byen sidste gang tekst

Dan Turèll afsluttede sin gymnasiale uddannelse på Akademisk Studenterkursus, og særligt i værket Vangede Billeder giver han udtryk for en skarp kritik af det borgerligt-konservative styre i Gentofte, mens han samtidig skildrer det levende kommunistiske og socialdemokratiske miljø, der prægede Vangede på den tid, dog ikke begrænset til dette enkelte værk, da hans politiske engagement og ungdomsminder også træder frem i Onkel Danny Fortæller, hvor han med levende detaljer beskriver sin deltagelse i venstreorienterede aktiviteter.

Turèlls politiske synspunkter lå dog langt fra de traditionelle ideologiske skel, som ofte adskiller de forskellige bevægelser, og i stedet bevægede han sig frit på tværs af de etablerede grænser. Hans erhvervsmæssige baggrund var yderst alsidig, idet han gennem årene varetog utallige jobfunktioner - fra mælkeudbringning og flytning af møbler over salgsarbejde, postdistribution og journalistik til mere utraditionelle beskæftigelser som narkohandler, anlægsarbejder, discjockey, vinduespudser og korrekturlæser, hvilket alle sammen bidrog til et bredt perspektiv på samfundets forskellige lag.

Hans litterære debut skete inden for jazzkritik, og i begyndelsen af 1970'erne underviste han i samarbejde med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole, hvor de tilrettelagte et kursus om science fiction-litteratur. Turèlls fascination af storbyens pulserende liv - dens kaos, dens uendelige fortællinger og ikke mindst de skjulte historier, der folder sig ud i baggårde og på gadehjørner - gennemsyrer en stor del af hans forfatterskab, om end hans skildring af Vesterbro til tider er præget af en nostalgisk romantik.

Erotik og kvindeskildringer udgør desuden centrale elementer i hans digtning og prosa, hvor kærlighedens og lystens mange facetter udforskes med både ømhed og rå ærlighed. Hans værker bærer ofte præg af selvbiografiske træk eller bevidst selvinscenering, og han deler tematikker med de amerikanske beats som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs - herunder jazzens rytmer, storbyens dekadence, stofkultur og zen-buddhistiske indflydelser, ligesom han med særlig interesse udforskede æstetikken i nedbrydning og moralisk forfald, hvilket især kommer til udtryk i hans kriminalromanserie.

I sine tidlige år som forfatter udgav han en del af sine tekster på eget forlag, og hans produktivitet var nærmest legendarisk, kombineret med et skarpt blik for selvpromovering, eksempelvis gennem ikoniske detaljer som sort neglelak, der blev en del af hans personlige mærke. Turèlls brede interesser strakte sig desuden til både Anders And-universet og vampyrmyter, hvilket resulterede i fagbogen Alverdens vampyrer og en ærespost som medlem af Dansk Vampyr Selskab.

Det var dog først med Vangede Billeder i 1975, at han opnåede sit store litterære gennembrud, hvorefter han blev en eftertragtet underholder, der optrådte med oplæsninger af egne værker, ofte akkompagneret af musik. Efter hans død er store dele af Turèlls forfatterskab blevet genudgivet, heriblandt hele hans digtproduktion samlet i to omfattende bind. Privat var han gift to gange, og hans gravsten, udført af Barry Lereng Wilmont, indgår i dag som en del af en udstilling i Nationalmuseets forhal, hvor den oprindeligt blev overrakt ved en officiel ceremoni.

Før i tiden bestod en litterær pris opkaldt efter ham af et rejselegat samt et af hans karakteristiske, håndbundne slips. En af Turèlls mest markante bidrag til dansk litteratur er den såkaldte Mord-serie, der omfatter tolv selvstændige kriminalromaner skrevet mellem 1981 og 1993, hvor hver enkelt roman kan læses isoleret, selvom serien som helhed udvikler både miljø og personer over tid, hvilket gør det oplagt at følge rækkefølgen for at opleve denne progression.

Handlingen udspiller sig primært på Vesterbro i København, dog i en fiktiv udgave, hvor kriminaliteten er langt mere udbredt end i virkelighedens kvarter, og hvor gadeplanet er omskabt, således at stræder som Saxogade og Absalonsgade er placeret anderledes end i den faktiske by. Serien centrerer sig om en navnløs freelancejournalist, der skriver for den fiktive avis Bladet, og sammen med faste bifigurer som politiinspektør Ehlers og kollegaer fra pressen bliver hovedpersonen indviklet i en ny mordgåde i hver bog.

Malta var Turèlls foretrukne feriedestination, og øen inspirerede til tredje bind i serien, Mord i mørket, der i 1982 modtog Poe-klubbens præstigefyldte "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman. To af seriens bøger er senere blevet filmatiseret, mens hans samlede værk fortsat nyder stor anerkendelse.