Dan turell onkel danny fortæller

Dan Turèll afsluttede sin gymnasiale uddannelse ved Akademisk Studenterkursus, og særligt i værket Vangede Billeder giver han udtryk for sin kritik af det borgerligt-konservative styre i Gentofte, mens han samtidig skildrer det kommunistiske og socialdemokratiske miljø i Vangede med en skarp og indlevende pen. Denne politiske bevidsthed genfindes også andre steder i hans forfatterskab, herunder i Onkel Danny Fortæller, hvor han med levende detaljer gengiver venstreorienterede aktiviteter fra sine unge år.

Turèlls politiske synspunkter var dog ikke bundet af de traditionelle ideologiske skel, som ofte adskiller de forskellige bevægelser, men bevægede sig frit på tværs af de etablerede grænser. Hans karriere var yderst alsidig, idet han prøvede kræfter med utallige erhverv: han har været mælkebud, flyttearbejder, sælger, postdistributør, journalist, narkohandler, anlægsmedarbejder, discjockey, vinduespudser og korrekturlæser for blot at nævne nogle af de mange roller.

Hans litterære debut skete som jazzkritiker, og i begyndelsen af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole, hvor de stod for undervisningen i science fiction. København optog ham dybt - dens pulserende liv, dens kaotiske larm og ikke mindst de utallige små, skjulte historier, der udfoldede sig i byens gader, og denne fascination afspejles tydeligt i hans skrifter.

Hans skildring af Vesterbro var ofte farvet af en nostalgisk romantik, og både hans digte og prosa er gennemstrømmet af en stærk erotisk lyst og en dyb kærlighed til kvinder. Han medvirkede desuden i en mindre rolle i femte afsnit af den danske tv-serie Een stor familie. Turèlls litterære univers er præget af selvbiografiske træk og en bevidst iscenesættelse af ham selv som figur, og her deler han mange temaer med de amerikanske beatforfattere som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S.

Burroughs - heriblandt jazzmusik, storbyens puls, rusmidler og zen-buddisme. Han havde et særligt øje for det æstetiske i nedbrydning og dekadence, hvilket især kommer til udtryk i hans kriminalromanserie. I sine tidlige år udgav han en stor del af sine tekster på eget forlag, og hans produktivitet var nærmest uovertruffen.

Turèll var yderst opmærksom på sit offentlige image og integrerede eksempelvis sort neglelak som et genkendeligt varemærke. Han var desuden en ivrig beundrer af både Anders And og vampyrmytologien, hvilket bl. a. resulterede i den faglige bog Alverdens vampyrer, og han blev hædret som æresmedlem af Dansk Vampyr Selskab. Det var dog først med udgivelsen af Vangede Billeder i 1975, at han opnåede sit store gennembrud, hvorefter han blev en eftertragtet underholder, der optrådte med egne værker - både solo og med musikalsk akkompagnement.

Hans gravsten, som er udført af kunstneren Barry Lereng Wilmont, indgår i Nationalmuseets forhal som en del af en permanent udstilling, hvor den oprindeligt blev overrakt i en ceremoni. Før i tiden bestod prisen af et rejselegat samt et af Turèlls karakteristiske, håndbundne slips. En central del af hans forfatterskab udgøres af den såkaldte Mord-serie, der består af tolv selvstændige kriminalromaner skrevet mellem 1981 og 1993.

Romanerne er ikke struktureret som en sammenhængende fortælling og kan derfor læses i vilkårlig orden, men ved at følge serien kronologisk afsløres en gradvis udvikling af både miljøer og personer. Handlingen udspiller sig primært på Vesterbro i København, der i Turèlls fiktive univers fungerer som ramme om langt flere kriminelle handlinger, end området reelt har været vidne til.

Byens geografi er desuden kunstnerisk omdannet, således at gader som Saxogade og Absalonsgade er placeret anderledes end i virkeligheden. Serien centrerer sig om en navnløs freelancejournalist, der skriver for den fiktive avis Bladet, og sammen med faste bifigurer som politiinspektør Ehlers og forskellige kollegaer fra pressen bliver hovedpersonen inddraget i en ny mordgåde i hver enkelt bog.

Turèlls yndlingsferiemål var øen Malta, som inspirerede til tredje bind i serien, Mord i mørket, der indbragte ham Poe-klubbens præstigefyldte pris "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1984. To af seriens bøger er senere blevet filmatiseret. Efter hans død er en betydelig del af Turèlls værker blevet genudgivet, herunder hans samlede digtning, der er udkommet i to omfattende bind.

Han var gift to gange i løbet af sit liv.