Dansk flygtningehjælpens tolkeservice

Skrivetolkning og fremmødetolkning udgør to centrale elementer inden for kommunal tolkning, hvor sidstnævnte er den mest udbredte metode og anvendes i forbindelse med dialoger, forhandlinger, undervisningsforløb, præsentationer og lignende aktiviteter, hvor en fysisk tilstedeværelse er nødvendig for at lette kommunikationen mellem parterne.

Her møder tolken personligt op på det aftalte sted, hvor tolkeopgaven skal udføres, og indleder med at præsentere sig selv samt sikre, at der er gensidig sproglig forståelse, før tolken bekræfter sin forpligtelse til tavshed i overensstemmelse med etiske retningslinjer, hvorefter selve tolkningen iværksættes. I denne kontekst fungerer tolken som et aktivt bindeled mellem samtaleparterne ved at modtage de udtalte budskaber, notere centrale pointer undervejs og derefter formidle indholdet til den anden part, ofte med korte pauser mellem sætningerne for at sikre en præcis og fyldestgørende gengivelse.

Denne tilgang fremhæves særligt for sine fordele i komplekse diskussioner, da den konsekutive metode giver deltagerne tid til refleksion undervejs, uden at der kræves teknisk udstyr eller specialiseret personale for at facilitere processen. Alternativt tilbyder videotolkning en digital løsning, hvor tolken ikke er fysisk til stede, men i stedet formidler kommunikationen via en skærmforbindelse, typisk fra et centralt videotolkningscenter, hvilket gør det muligt at håndtere samtaler på afstand uden tab af kvalitet, og som derfor ofte betragtes som et værdifuldt supplement til den traditionelle fremmødetolkning.

For situationer, hvor fysisk fremmøde enten er upraktisk eller økonomisk uforsvarligt - eksempelvis ved meget korte samtaler eller når geografiske afstande gør det vanskeligt at rekvirere en kvalificeret tolk til rette tid - kan telefontolkning være en effektiv løsning, der desuden i visse tilfælde tilbyder en øget grad af anonymitet, hvilket kan være gavnligt for samtalens dynamik og borgerens tryghed.

Hvis der derimod blot er behov for at formidle en konkret besked til borgeren, kan en telefonbesked være tilstrækkelig, hvor tolken overtager opgaven med at videregive informationen og - hvis borgeren ikke er tilgængelig ved første forsøg - gentager kontakten op til fire gange dagligt over to dage for at sikre, at beskeden når frem, selvom der selvfølgelig kan forekomme tilfælde, hvor borgeren alligevel ikke kan kontaktes.

Som en nyere udvidelse af ydelserne tilbyder Mylect ApS nu en specialiseret afdeling dedikeret til skriftlige opgaver, herunder oversættelser, korrekturlæsning, transskribering og layoutjusteringer, hvor prissætningen sker individuelt ud fra en vurdering af opgavens kompleksitet, omfang og karakter, idet tolken altid opretholder en neutral rolle og gengiver det talte ordret.

Det er væsentligt at understrege, at døve borgere sjældent finder det tilstrækkeligt at kommunikere via korte skriftlige spørgsmål og svar, ligesom det generelt frarådes at involvere pårørende som tolke, da dette kan kompromittere både informationskvaliteten og den døve borgerens ret til privatliv, hvilket også er fastsat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 9, der fokuserer på tilgængelighed.

En mere hensigtsmæssig løsning er derfor at bestille en professionel tegnsprogstolk. Skrivetolkning udmærker sig ved, at tolken i realtid nedfælder det talte indhold på en bærbar computer, hvorefter borgeren kan følge med på en ekstern enhed som en tablet, hvilket gør metoden tilgængelig for alle med læsekompetence på det pågældende sprog.

En skrivetolk besidder en imponerende tastaturhastighed på op mod 120-150 anslag pr. minut, men da talesprogets tempo typisk overstiger denne kapacitet, foregår tolkningen som en kondenseret gengivelse af kerneindholdet. En fordel ved denne metode er, at teksten forbliver synlig i et stykke tid, hvilket giver borgeren mulighed for at notere vigtige oplysninger, inden indholdet forsvinder fra skærmen.