Den afskyelige snemand trailer

I det pulserende, moderne Kina, hvor skyskrabernes glasklædte facader spejler en verden i konstant forandring, udfolder der sig et eventyr, der smelter hverdagens realisme sammen med et overjordisk, magisk univers, pakket ind i en animationsfilm, der både får lattermusklerne til at arbejde og tankerne til at svæve.

Her flettes venskabets uforanderlige bånd, pigers ukuelige styrke, en snert af det overnaturlige, livstruende øjeblikke og familiens ubrudte loyalitet i et fælles væv, der fanger både børn og voksne i en fortælling, der er lige dele betagende og tankevækkende. I centrum for denne fortælling står den livlige og skarpsindige Yi, en ung pige, hvis sjæl brænder for at udforske verden uden for storbyens travle gader - en drøm, hun delte med sin afdøde far, der også indpodede hende kærligheden til violinen og dens klangfulde stemme.

Midt i Shanghais myldrende bybillede, hvor teknologien hersker og traditionerne kæmper for at finde fodfæste, stifter Yi bekendtskab med en usædvanlig flygtning: en yeti, som hun straks døber Everest, og da hun fornemmer, at han er på flugt fra uvelkomne forfølgere, tøver hun ikke med at kaste sig ud i et vildt kapløb sammen med sine to nysgerrige naboer for at sikre, at Everest vender trygt hjem.

Her er intet spor af det klassiske, maleriske Kina med sine kejserlige paladser og silkeklædte skikkelser; i stedet dominerer futuristiske bygninger og en ung generation, der har mobilskærmen som forlængelse af hånden, mens yetien og børnene repræsenterer en uskyld og magi, der står i skarp kontrast til skurkenes avancerede udstyr og kyniske metoder.

En særlig perle i denne visuelle fest er den lille, men uhyre underfundige snebold, der ikke blot er et mesterværk af animationens kunst, men også et humoristisk kraftcenter, der får grinene til at sprudle. Fra filmens første øjeblikke mødes man af en humor, der er lige så varm som den er tør, personificeret gennem Yis bedstemor, Mo Mo, hvis visdom og knasende bemærkninger er som skabt til at bringe balance i det hektiske liv, hendes barnebarn fører.

Selvom der ikke mangler spænding og dramatiske øjeblikke - åbningsscenen kunne uden videre være hentet fra en højoktanet spionthriller - er det alligevel de eftertænksomme nuancer og den lette, sjove tone, der sætter præg på historien. Hver enkelt karakter bærer på en læringsproces, og Yi er ingen undtagelse, for sammen med sine to loyal nabodrenge og den utroligt charmerende yeti, der nærmest stråler af varme, møder hun prøvelser, der tester hendes mod og visdom på deres storslåede færd.

Dog kan nogle af de dialogbaserede passager, der skal illustrere Yis personlige udvikling, virke en anelse forudsigelige og dermed bremse filmens ellers rivende tempo, således at opmærksomheden risikerer at falme - indtil øjet pludselig fanges af endnu et betagende, farveeksplosivt syn, der trækker en ind i filmens magiske univers på ny.

Det er umuligt at lade blikket vandre, når Everest med et trylleslag fremmaner en sværm af saftige blåbær, der daler ned som en spiseligt regnvejr, eller når deres transportmiddel forvandles til en kæmpemæssig mælkebøtte, der svæver dem elegant over floder og veje. Sådanne scener vidner om den omhu og kærlige originalitet, som instruktør Jill Culton har lagt for dagen, og det er netop disse overraskende, æstetisk fortryllende øjeblikke, filmen er proppet med.

En smule for sødt og forudsigeligt bliver det dog, når Coldplays "Fix You" tonerne svulmer i baggrunden under en af de følelsesmættede højdepunkter, hvilket trækker lidt i den ellers så fint balancerede stemning. Cultons ambition har aldrig været at skabe endnu en historie om en konventionel prinsesse, men derimod at portrættere en nutidig, ung pige, der navigerer i sine egne følelsers labyrint.

Ingen af filmens figurer falder til jorden som flade karikaturer; selv de mindste biroller er udstyret med skarpe replikker og distinkte træk, der holder dem levende og sikrer, at handlingen aldrig taber sin dynamik. Faktisk rummer filmen et plottwist, der er så uventet, at det efterlader en med kæben i gulvet. Med sin uovertrufne animationskvalitet er denne fortælling om den lille, men afskyeligt sjove snebold et bevis på, at det ville være fascinerende at opleve, hvordan en realfilmversion kunne bringe dette univers til live.