Den skaldede frisør film medvirkende

Ida Trine Dyrholm har netop gennemført sin sidste kemokur på Herlev Hospital, og nu venter der kun sporadiske kontrolbesøg, mens hun håber inderligt på, at sygdommen forbliver i remission og ikke vender tilbage med fornyet styrke. Da hun træder ind ad døren til hjemmets trygge rammer, finder hun sin ægtefælle, Leif Kim Bodnia, i en noget kompromitterende situation på sofaen i selskab med kontordamen Tilde - en opdagelse, der får Leif til at antage offerrollen med en teatralsk mine og en bevende læbe, som om hans lidelser under Idas sygdomsforløb har været uoverstigelige, hvilket naturligvis har sat deres forhold på en alvorlig prøve og efterladt kærligheden mellem dem mere afkølet end en vinterdag i Grønland.

På trods af deres kortvarige bekendtskab - blot tre måneder - har parret besluttet at binde knuden, og vielsen skal finde sted i det solrige Syditalien, præcist i det imponerende landsted, som tilhørte Patricks afdøde mor, beliggende midt i en duftende citronlund, der har stået ubenyttet siden hendes død, mens Patricks far, den velrenommerede grøntsagsmagnat Philip - spillet af Pierce Brosnan - stadigvæk har sin bopæl i Danmark, hvor han lever i bitterhedens og vredens tegn efter at have mistet sin livsledsagerske, en sorg, der har forvandlet ham til en sur og ubehagelig personlighed, som ingen i hans omgangskreds slipper for uden at mærke hans giftige humør.

Ida begiver sig alene af sted mod Italien, men allerede i Kastrup Lufthavns travle terminal støder hun uventet sammen med Philip, og deres første møde udvikler sig til en alt andet end harmonisk bekendtskab, hvor indtrykket fra begge sider bliver præget af gensidig irritation. Da Ida ankommer til det italienske bryllupssted, er forberedelserne i fuld gang, og gæstelisten er nu komplet: De indbudte er alle mødt op, inklusiv Astrids bror, Kenneth - portrætteret af Micky Skeel Hansen - der er blevet hjemsendt fra en udlandsmission på grund af en uheldig armbrud.

Selv Leif har fundet vej til festlighederne, og trods den kort tid, der er gået siden hans utroskabsaffære blev afsløret, har han uden skam eller samvittighedskvaler medbragt Tilde, der med en ukuelig selvtillid præsenterer sig som hans forlovede, som om intet nogensinde er hændt. Til stede er også Patricks selvoptagne tante, Benedikte - spillet af Paprika Steen - hvis hormonelle stormflod og uindskrænkede begær efter Philip får hende til at kaste al hæmning over bord i et desperat forsøg på at erobre hans opmærksomhed, hvilket lover kaos og følelsesmæssige udbrud i det ellers idylliske landskab, hvor hemmeligheder og uafklarede konflikter snart vil bryde frem i lys lue, og intet vil forblive usagt.

Som en indbitte realist med en dybt forankret skepsis over for romantikkens klisheer har jeg sædvanligvis ikke den store appetit på film, der svælger i kærlighedens søde illusioner, og da opgaven faldt på at skulle vurdere Den skaldede frisør, var min indstilling derfor præget af en vis reservance - måske endda fordomme.

Men her må jeg med et suk erkende, at Susanne Biers værk har formået at overraske mig på den mest behagelige måde, og jeg finder mig nødsaget til at sluge min stolthed som en bitter, men nødvendig citron og indrømme, at denne film har rørt mig dybt. For dem, der har stået ansigt til ansigt med kræftens barske virkelighed - enten som patient eller pårørende - er det ingen nyhed, at livssyn og prioriteringer gennemgår en radikal forvandling, når døden pludselig står som en skygge ved ens side, og netop denne eksistentielle omvæltning formidler Trine Dyrholm med en sådan ærlighed og lethed i sin rolle, at det føles autentisk til fingerspidserne; hun lader sig fascineres af livets små glæder - som duften af en friskplukket citron - og møder tilværelsen med en nyfundet lethed, fri for tidligere byrder.

Ligeledes leverer Pierce Brosnan en stærk præstation som den sørgende enkemand, der kæmper med en vrede så intens, at den næsten er håndgribelig, en magtesløshed, der kvæler, og en ensomhed, der gnaver som en ulægelig sår efter at have mistet den, der var hans livs kærlighed, uden at forstå, hvorfor skæbnens luner skulle ramme netop ham.

Visuelt er filmen en sand fest for sanserne: De italienske landskaber fremstår så indbydende, at lysten til at pakke kufferten og drage mod syd melder sig med magt - at vandre mellem citrontræernes grønne pragt, indånde den salte havluft blandet med blomsternes søde aroma, at kaste sig ud i det krystalblå middelhavsvand, mens solen sænker sig i horisonten og maler himlen i varme nuancer, og måske - bare måske - lade sig rive med af en spontan romantisk impuls.

Susanne Bier, i samarbejde med manusforfatter Anders Thomas Jensen, har endnu engang bevist deres enestående evne til at skabe film, der rører ved sjælen, om end denne gang med en lettere tone end i tidligere mesterværker som Hævnen eller Efter brylluppet, der bar præg af en mere mørk og intens dramaturgi. Bier har en særlig talent for at fange både de jordskælvslignende og de næsten usynlige følelsesmæssige nuancer og få dem til at resonere på lærredet med en intensitet, der griber fat i tilskueren.

Den skaldede frisør er en film, der stråler af livsbekræftelse, en ægte feel-good-oplevelse, der med en finurlig balance behandler tunge emner som sygdom, seksuelle forviklinger, egoistisk selvoptagethed, undertrykt raseri, bedrag og forræderi - alt sammen indpakket i en så smuk og indlevende fortælling, at man forlader biografen med en følelse af, at verden trods alt rummer håb og skønhed.

Jeg er næsten fristet til at erklære, at denne film vil finde sin plads blandt mine personlige favoritter, når behovet melder sig for en varm, hjertelig historie med et budskab, der varmer: Kærlighed er alt, hvad du behøver.