Dårlige undskyldninger og gode historier
Efter femten års erfaring som personlig træner og kostvejleder har jeg hørt næsten alle undskyldninger i bogens verden, så intet kommer bag på mig længere, men det fascinerer mig stadig, hvordan folk opfatter visse udfordringer som uoverstigelige barrierer, når de i virkeligheden blot kræver en kreativ omvej - ja, du læste rigtigt: omvej, for nogle problemer løses bedst ved at tænke uden om i stedet for at storme direkte igennem.
Min standardløsning til dem, der klagede, var simpel: Start dagen med en næringsrig smoothie, tag en frugt med på farten, fyld halvdelen af middagstallerkenen med grøntsager, og afslut aftenen med yoghurt, bær og hytteost - på den måde sikrer du dig et indtag rig på fibre, proteiner, sunde mælkesyrebakterier og stabiliserer blodsukkeret, hvilket automatisk dæmper sukkertrangen.
"Jeg har ikke tid til motion! " - ja, det kender jeg kun alt for godt! De sidste par år har jeg i gennemsnit sovet fire timer per nat, og med en fuldtidsstilling, to hunde (én på elleve og én på halvandet år), et hus at holde styr på, fritidsaktiviteter og alt det derhjemme, så burde jeg virkelig blive bedre til at prioritere mig selv. Men i stedet smider jeg træningen ind, hvor der er plads, fordi jeg ved, hvor afgørende det er for at klare hverdagens kaos.
Kunne jeg træne mere, hvis jeg organiserede mine dage bedre? Sandsynligvis - men for mig ville det blot betyde endnu mere logistik, og lige nu føles det som om, det kun ville tilføje stress. Så i stedet for de fire ugentlige pas, jeg egentlig drømmer om, har jeg struktureret det til to faste sessioner om ugen plus en ekstra, når tid og overskud tillader det - hvordan du skaber en realistisk træningsplan, der faktisk holder, kan du læse [her].
"Det er svært, når familien ikke følger med! " - og ja, det er en udfordring, for de færreste familier spiser alle måltider sammen, og selvom man deler middagen, er det jo ikke unormalt, at morgenmad og aftenmad varierer fra person til person. Start med at tage ansvar for dine måltider: frokost, lunch og aftenmad.
Jeg gentager det næsten dagligt: Kost er et personligt valg. Hvis nogen bevidst vælger usunde vaner og ikke ønsker forandring, må det respekteres - de fleste med den holdning er fuldt ud klar over konsekvenserne. Men når ens valg påvirker andre - især børn - har man som forælder, partner eller samlever både ret og pligt til at sætte grænser. Vi bærer et ansvar for at give vores børn sunde spisevaner og en god grundlag for livet!
Nu har jeg måske lydt lidt skarp, men kompromisser er mulige: f. eks. at grøntsager altid følger med til middag, at der serveres fisk mindst én gang om ugen, eller at "sjov mad" reserveres til weekenden. Så må vi håbe, at holdningerne med tiden skifter - men indtil da handler det om at finde balancen mellem idealer og realiteter.