Dronningen af saba og kong salomon

For at deltage i diskussionen med egne refleksioner kræves det enten et eksisterende login eller oprettelse af en ny brugerprofil, men det er en lille pris at betale for at dykke ned i Anne Lise Marstrand-Jørgensens fascinerende genfortælling af de mytiske beretninger om den legendariske dronning af Saba - kendt som Makeda - og Israels kloge konge Salomon, to skikkelser, hvis historiske eksistens stadig er omstridt, men hvis indbyrdes forbindelse ifølge traditionen resulterede i fødselen af sønnen Menelik, der skulle blive stamfader til Etiopiens kongeslægt.

Gennem en imponerende forskningsindsats har forfatteren formået at ånde nyt liv ind i denne urgamle fortælling, der ikke blot fungerer som en historisk rekonstruktion, men også som et levende portræt af to exceptionelle personligheder, hvis skæbner blev uløseligt flettet sammen på en måde, der satte dybe aftryk i deres samtid og eftermæle.

Med et sprog præget af poetisk elegance formår romanen at indfange det eksotiske og fremmedartede i oldtidens verden - fra de brændende ørkener til de duftende paladser - mens den samtidig dykker ned i karakterernes indre liv, deres drømme, frygt og lidenskaber, hvilket gør læseoplevelsen til en nærmest fysisk sansning af en svunden tid. Vi møder Makeda som ung pige i det etiopiske højland, hvor hun lever med sin mor i en afsidesliggende landsby, men hvor hendes viljestyrke og nysgerrighed driver hende ud over samfundets snævre rammer; hun bryder med konventionerne ved at jage - en syssel forbeholdt mænd - og hendes mørke hudfarve markerer hende som anderledes, mens et dybt indre kald trækker hende mod at opspore sin forsvundne far, Mosi, en mand med visioner om at forene de spredte sabeanske stammer til ét stort rige, der skulle strække sig over både dele af det nuværende Etiopien og Yemen.

For at forfølge denne drøm forklæder Makeda sig som en ung dreng og slutter sig til en karavane, der sætter kursen mod det ukendte, bevæbnet med en ukuelig tro på sin skæbne, men også med en naiv forventning om, at vejen til magt og anerkendelse vil være ligetil - en tro, der hurtigt bliver udfordret af realiteterne: forræderi, konkurrence fra andre arvinger og en verden, hvor overlevelse kræver mere end blot mod.

Samtidig skildres Salomon ikke som den ufejlbarlige vise konge fra myterne, men som en mand, der konstant må bevise sin berettigelse, både over for sine undersåtter, sine talrige hustruer og konkubiner i det strengt hierarkiske haremssystem - et mikrokosmos af intriger, jalusi og magtkampe - og over for sig selv, når han står over for de moralske dilemmaer, som magt og ansvar uundgåeligt medfører.

Da Makeda endelig ankommer til Jerusalems pragt med sine værdifulde gaver, er hendes primære mål at sikre handelsaftaler, der kan styrke Sabas økonomiske og politiske stilling, men mødet med Salomon udvikler sig til noget langt mere personligt og skæbnesvangert, idet deres forbindelse kulminerer i Meneliks fødsel, et barn, Salomon først får øje på årtier senere under omstændigheder, der tester både hans stolthed og hans hjerte.

Romanen rummer ingen romantisk forherligelse; tværtimod skildres livet i oldtiden med en brutalt ærlig pen, hvor voldtægt, mord, epidemier og pludselige dødsfald er en integreret del af tilværelsen, ligesom de religiøse ritualer - fra ofringer til åndemaneri - gennemtrænger hverdagen og påvirker både politiske beslutninger og personlige skæbner.

Slangen, der slynger sig over bogens forside, fungerer som et genialt valgt symbol, der løber som en rød tråd igennem fortællingen og repræsenterer både forandringens uundgåelighed og idéen om åndelig fornyelse, en cyklus af død og genfødsel, der spejler både karakterernes personlige rejser og de historiske omvæltninger, de er vidner til.

Dette er ikke blot en historisk roman eller en kærlighedshistorie i traditionel forstand, men en dybtgående undersøgelse af, hvad det vil sige at være kvinde i en verden domineret af mænds love og krigers værdier, hvor Makedas kamp for at hærde sin vilje og bevare sin integritet midt i kaos og fare bliver et universelt billede på kvinders evige stræben efter selvbestemmelse.

Kærligheden fremstår her i alle sine facetter - som længsel, der gnaver i sjælen, som savn, der river i kød og knogler, som sorg, der lammer, og som lyst, der både forener og ødelægger - alt imens forfatterens sanselige prosa gør selv de mindste detaljer levende: solens brændende stråler mod hud, karavanernes knirkende hjul i sandet, lugten af krydderier og sved, støvets kildrende dans i luften, og de kølige mure i paladserne, der gemmer på hemmeligheder bag hver dør.

Det er denne evne til at gøre det fjerne nærværende, der gør romanen til en litterær perle, der ikke alene genopliver myter og bibelske motiver, men også stiller tidløse spørgsmål om magt, troskab, ofring og menneskets evige søgen efter mening - tematikker, der er lige så relevante i dag som de var for tre tusinde år siden.