Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

En omfattende analyse af den eksisterende forskning på området efterværn samt de udfordringer og muligheder, der knytter sig til overgangen til voksenlivet for tidligere anbragte unge, danner grundlaget for denne vidensopsamling, der har til formål at kortlægge og evaluere de forskellige former for støtteindsatser, der hidtil er blevet afprøvet, samt deres konkrete effekt på de unges videre livsforløb, med særligt fokus på, hvordan disse indsatser kan optimere og sikre en mere stabil og vellykket overgang til voksenalderen for de mest sårbare unge, der står over for denne kritiske livsfase.

For at understøtte en innovativ tilgang til efterværnsindsatser har Bikubenfonden initieret en vidensbaseret undersøgelse gennemført af VIVE, der systematisk har indsamlet og analyseret data om efterværn og de tilhørende overgange til voksenlivet for at identificere centrale tendenser, udfordringer og bedste praksis på området. Undersøgelsens resultater peger på fire centrale temaer, der gennemsyrer den nordiske forskning inden for området, og som hver især belyser vigtige aspekter af, hvordan efterværnsindsatser bedst kan struktureres og implementeres for at imødekomme de unges behov på en meningsfuld og bæredygtig måde.

Et af de mest fremtrædende fund er, at en tidlig og aktiv inddragelse af den unge i planlægningen af efterværnet spiller en afgørende rolle for at minimere usikkerhed og bekymringer, idet unge, der føler sig hørt og aktivt inddraget i beslutningsprocessen omkring deres fremtidige overgang, i højere grad oplever en positiv og succesrig tilpasning til selvstændighed, mens undersøgelsen samtidig afslører, at der i praksis ofte er en mangel på systematisk inddragelse af de unge, hvilket understreger behovet for at udvikle klare og bindende retningslinjer, der sikrer, at de unge bliver tilstrækkeligt forberedt på overgangen til voksenlivet.

Et andet væsentligt element er varigheden af efterværnsindsatsen, hvor forskningen tydeligt viser, at unge, der modtager støtte over en længere periode, har markant bedre forudsætninger for at etablere sig i voksenlivet, mens unge med korterevarende efterværn i højere grad risikerer at ende i hjemløshed eller andre sociale udfordringer, hvilket underbygger, at en forlænget og mere omfattende støtte kan være afgørende for at sikre en stabil overgang.

Desuden fremhæver analysen betydningen af stabile og støttende relationer, hvor tilknytningen til en engageret voksen, såsom en mentor eller en kontaktfamilie, kan fungere som et vigtigt anker for de unge i deres overgang til selvstændighed, idet sådanne relationer ikke blot tilbyder praktisk hjælp, men også styrker de unges selvtillid og tro på egne evner til at håndtere voksenlivets komplekse udfordringer, og her kan individuelle forløb med en dedikeret vejleder eller mentor spille en særlig rolle i at udvikle de unges ressourcer og handlekraft.

Endvidere viser undersøgelsen, at efterværn har en direkte positiv indvirkning på de unges uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige muligheder, idet unge, der har modtaget efterværn - især dem, der har kunnet forblive i plejefamilier - i højere grad fuldfører en ungdomsuddannelse, kommer i arbejde og undgår afhængighed af økonomisk støtte, og desuden kan efterværn bidrage til at lette overgangen til egen bolig ved at give de unge adgang til trygge boformer, hvor de kan bo sammen med jævnaldrende uden anbringelseserfaring, hvilket kan fungere som en vigtig kilde til støtte, rollemodeller og social integration.

Undersøgelsens metodiske grundlag bygger på en systematisk gennemgang af relevant nordisk litteratur inden for efterværn og overgange til voksenlivet, hvor VIVE har foretaget en målrettet søgning i udvalgte databaser, der er særligt relevante for emnet, og på baggrund heraf er 17 centrale studier blevet identificeret og analyseret med henblik på at destillere og præsentere de vigtigste resultater inden for de fire hovedtemaer, der er fremhævet i analysen.