Er binyrebarkhormon skadeligt

Binyrebarken producerer to centrale hormongrupper, nemlig mineralokortikoider, der styrer kroppens elektrolyt- og væskebalance, samt glukokortikoider, hvis primære funktion er at undertrykke inflammatoriske reaktioner såsom hævelser, rødmen, ømhed og smertefornemmelser - symptomer, der ofte ses ved lidelser som astmatiske tilstande, allergiske reaktioner, leddegigt og atopisk dermatitis, også kendt som børneeksem, og når folk i daglig tale omtaler "binyrebarkhormoner", er det som regel netop glukokortikoiderne, der refereres til.

En injektion med kortikosteroider kan administreres direkte i et betændt led - for eksempel skulderen - for at reducere den inflammatoriske proces og dermed afhjælpe smertesymptomer, mens hormonholdige salver og cremer anvendes dermatologisk til at bekæmpe hudbetændelser, som man ser ved eksem. Blandt de mest fremtrædende naturligt forekommende glukokortikoider finder vi kortisol (også kaldet hydrokortison), som dannes i binyrebarken, hvorimod prednisolon og prednison er syntetisk fremstillede varianter med en betydeligt styrket effekt - hele fire gange potentere end kortisol - og disse anvendes typisk til at bekæmpe inflammatoriske tilstande.

Virkningsmekanismen for glukokortikoider bygger på en undertrykkelse af immunsystemets aktivitet, idet det netop er immunforsvarets respons, der udløser de generende symptomer på vævsirritation, herunder hævelse, rødme og smerte; ved at dæmpe immunreaktionen formindskes dermed også inflammationen. Man opererer med to hovedformer for anvendelse: systemisk behandling, hvor medicinen indtages oralt og dermed cirkulerer i hele organismen, og lokal behandling, hvor præparatet udelukkende påføres eller injiceres på det berørte område.

Lokal anvendelse - som cremer, spray eller injektioner - finder sted ved kroniske lidelser som astma, allergi og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), hvor formålet er forebyggende at reducere betændelse i luftvejene eller næsehulen ved hjælp af inhalations- eller næsespray, hvilket medfører nedsat hævelse, irritation og kløe samt fremskynder helingen; desuden kan kortikosteroider injiceres direkte i inflammerede led for at mindske både betændelse og smerte.

Systemisk behandling - i form af tabletter eller injektioner - kommer til anvendelse ved akutte forværringer af fx astma eller KOL, hvor medicinen over en given periode nedsætter immunsystemets angreb på sundt væv. Bivirkninger ved langvarig systemisk brug af højdosis glukokortikoider kan være alvorlige og omfatte tilstande som osteoporose (knogleskørhed), hudtyndning, udvikling af et såkaldt "måneansigt" (rundt, oppustet ansigt), en krop med tøndeformet torso samt tynde ekstremiteter; til gengæld er kortere behandlingsforløb, lokalbehandling eller brug af mildere præparater forbundet med langt færre og mindre udtalte bivirkninger, og for yderligere oplysninger om specifikke lægemidlers potentielle uønskede effekter kan man foretage en søgning på det pågældende præparats navn eller aktive stof i søgefeltet øverst på websiden, hvor der også findes generel information om bivirkninger.