Er danmark et industrisamfund

I løbet af flere århundreder var det overvejende flertal af danskerne knyttet til jordbruget som deres primære erhverv, men fra midten af 1800-tallet begyndte en gradvis forandring at tage form, selvom det først sent i århundredet fik virkelig indflydelse, dog havde industrialiseringen allerede længe før sat sine tydelige aftryk på både landskabet og befolkningens livsvilkår, og mod århundredets udgang skete en massiv migration fra landdistrikterne til byerne, hvor især hovedstaden København oplevede en nærmest eksplosiv vækst, mens andre ældre byer udvidedes, og nye stationsbyer skød op rundt om i landet, hvor urbaniseringen medførte et helt andet livsrytme med butikker, gadebelysning og brede boulevarder, men også værtshuse, trange baggårde og tætpakkede lejekaserner, og her kunne man fordybe sig i de seneste tendenser inden for mode, underholdning og politiske strømninger, for bylivet udfoldede sig i et langt mere intens og dynamisk tempo end det traditionelle landbrugssamfunds roligere tilværelse, og selvom industrialiseringen for mange betød en markant forbedring af levestandarden, hvor den grove fattigdom og de tidligere hyppige hungersnøde langsomt forsvandt, opstod der samtidig nye sociale lag og skarpe diskussioner om, hvordan arbejdets udbytte burde fordeles, hvilket kulminerede i Storlockouten, der afsluttedes med Septemberforliget i 1899, hvor arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes rettigheder til at organisere sig i fagforeninger for at forhandle løn- og arbejdsforhold, mens fagforeningerne på deres side accepterede arbejdsgivernes ledelsesmæssige og organisatoriske myndighed, og i de følgende årtier blev Socialdemokraterne sammen med de Radikale landets dominerende politiske kraft, idet de mente, at industrien skulle danne grundlag for fremtidens beskæftigelse, hvilket også blev tilfældet, og spørgsmålet om, i hvilket omfang Folketinget burde regulere økonomien og industrien, udviklede sig til et centralt politisk tema, og Danmark udviklede en særlig model, der bygger på markedsøkonomiske principper, men hvor staten og samfundet i høj grad indgriber med reguleringer, og på dette grundlag opstod en velfærdsstat, der både fremmede økonomisk vækst og samtidig sikrede en mere retfærdig fordeling af velstanden end i de fleste andre lande, selvom denne udvikling ikke udelukkende blev modtaget med begejstring, for allerede fra industrialismens spæde begyndelse har der været uenighed om, hvilke konsekvenser de teknologiske og økonomiske fremskridt medførte, og denne kritik fik fornyet kraft efter ungdomsoprøret i 1960'erne, hvor der blev rejst skarpe indvendinger mod både den stigende kommercialisering af menneskers liv og de miljømæssige omkostninger ved den industrielle produktion, og i dag er vores hjem fyldt med industrielt fremstillede genstande som møbler, husholdningsapparater, elektronik og tøj, mens vi transporterer os i fabrikfremstillede køretøjer som biler, busser og fly, og selv de smartphones, vi bærer i lommen, og det tøj, vi ifører os, er produkter af industrien, dog sker en stor del af denne produktion ikke længere inden for landets grænser, men i andre dele af verden, hvor lønningerne ofte er lavere og arbejdsforholdene langt ringere end dem, vi selv ville acceptere.