Er island stadig en del af danmark

Danmark har adopteret adskillige undtagelser fra EU-samarbejdet, hvilket indebærer, at nationen enten fuldstændigt eller i visse henseender forbliver uden for bestemte fælles indsatsområder. Disse danske EU-undtagelser inkluderer: [21] Den fælles valuta (euroen), samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender - kendt som "retsforbeholdet" - samt unionsborgerskabet.

Euro-forbeholdet indebærer, at Danmark ikke tager del i den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Som konsekvens heraf har Danmark ingen forpligtelse til at erstatte den danske krone med euroen som landets officielle valuta. Denne undtagelse resulterer desuden i, at Danmark ikke er repræsenteret i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, og at nationen ikke kan idømmes økonomiske sanktioner.

Følgelig afstår Danmark fra at engagere sig i EU's militære operationer. Det betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at bidrage med soldater, militært materiel eller finansiel støtte til disse operationer - dog er landet fortsat aktivt i civile indsatser. Danmark besidder af den grund ingen stemmeret i Ministerrådet, når emner vedrørende forsvarspolitik behandles, men kan ikke desto mindre stadig tage del i bredere drøftelser om den europæiske forsvarsstrategi.

Danmark deltog i samarbejdet, da det var af mellemstatslig karakter, men situationen ændredes med Lissabontraktaten, der indførte overstatslige elementer. Følgelig forbliver de bestemmelser, som blev vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden, fortsat bindende, indtil de erstattes af ny, overstatslig lovgivning - som Danmark ikke er en del af.

Lissabontraktaten tildelte Danmark chancen for at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsmodel, hvilket ville give mulighed for at beslutte deltagelse i samarbejdet på et individuelt grundlag for hver enkelt sag. Denne mulighed blev dog afvist af Danmark ved en folkeafstemning. Den pågældende folkeafstemning var en direkte konsekvens af, at Europol skiftede til et overstatsligt samarbejdsformat, hvilket Danmark grundet sit retsforbehold ikke ville kunne deltage i.

Efter folkets afvisning af tilvalgsordningen, har Danmark indgået en særskilt aftale med Europol, der sikrer dansk adgang til informationssøgning i Europols databaser via organisationens egne medarbejdere. Undtagelsen vedrørende unionsborgerskab blev etableret af Danmark for at sikre, at dette borgerskab ikke ville erstatte det nationale borgerskab.

Sidenhen er den forsikring, at unionsborgerskabet udelukkende fungerer som et supplement til det nationale borgerskab, blevet inkorporeret i lovgivningen, hvorved den er universel for alle medlemsstater. Som et resultat heraf er Danmarks oprindelige forbehold i dag uden praktisk relevans. Artikel 18 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som bedst kan karakteriseres som en universalklausul, fastslår følgende princip: "Inden for rammerne af traktaternes virkeområde, og under hensyntagen til disses specifikke bestemmelser, er enhver diskrimination baseret på nationalitet strengt forbudt.

" Da en sådan intern bestemmelse kolliderede med det generelle diskriminationsforbud, fandt den danske stat det essentielt at opnå en forsikring om, at de danske reguleringer ikke ville blive erklæret ulovlige af EF-Domstolen. Medlemslandene opnåede konsensus om, at Danmark kunne fastholde sin specifikke regulering, og i 1992 blev denne afgørelse officielt indlemmet i traktaten som "Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark".

Ifølge "Protokol om Danmarks særlige stilling" omfatter den danske stats tilknytning til EU ikke: [21] Unionsborgerskabet, Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase (euroen), beslutninger og tiltag vedrørende forsvarsområdet samt overstatsligt samarbejde inden for retlige og indre anliggender. Dette indebærer dog ikke nødvendigvis, at Grækenland ikke har draget fordel af sit medlemskab i EU; det er snarere et tegn på, at den græske økonomi blev ramt af visse uforudsigelige finansielle påvirkninger.